Program · 2025–2027

Craft

Det er bevist, at håndarbejde har en positiv effekt på borgere i socialt udsatte positioner – særligt dem, der har psykiske udfordringer og diagnoser. Craft arbejder med rolige og fokuserede arbejdssituationer og indsatsen ved at arbejde med noget over længere tid.

6
projekter
14
væresteder
2 år
programperiode
Hvad handler programmet om

Ro i hænderne, fællesskab ved bordet

Craft samler væresteder om håndværk – ler, træ, tekstil og mosaik – som en fast og genkendelig ramme i hverdagen. Når hænderne har noget at lave, bliver det lettere at tale sammen, og det, man skaber, bliver et bevis på, at man kan.

Programmet fordeles over seks projekter over to år. Der er sat særligt fokus på at få flere mænd til at deltage.

Det vil vi opnå
Flere mænd i fællesskabet

Mænd er underrepræsenteret i værestedernes aktiviteter. Vi tester formater, der rammer dem.

Ro og fordybelse som metode

Vi dokumenterer, hvordan længerevarende håndværk påvirker trivsel og stabilitet.

Viden, andre kan bruge

Hvert projekt ender i en guide, så alle væresteder kan komme i gang.

Aktuelle projekter

Seks projekter driver Craft

Aalborg · 2025–26

Træværksted med faste mødedage, hvor mænd inviterer mænd.

Odense · 2025–26

Drejeskive og keramik som ramme om samtaler med en kontaktperson.

København · 2026

Et fælles vægværk, hvor hver deltager bidrager med sine egne fliser.

Programlederens dagbog

Nyt fra værkstederne

Marietta Høst
Marietta Høst
Programleder, Craft

Opdateres et par gange om måneden – og altid når vi har været ude i landet.

8. okt. 2026  ·  Aalborg  Mænd i værkstedet

Seks nye ansigter ved høvlebænken

Vi startede op med tre deltagere i august. I tirsdags var vi ni – og seks af dem var mænd, som aldrig har været med til en aktivitet før.

Det, der virker, er at deltagerne selv inviterer. Flere fortalte, at det var lettere at sige ja, når det var en de kendte, der spurgte. Næste skridt er en fælles bænk til værestedets have.

høvlebænk

24. sep. 2026  ·  Odense  Ler & samtale

Første brænding er ude af ovnen

Efter seks uger med drejeskiven kom de første kopper ud af ovnen. Flere havde ikke troet, de ville nå så langt.

Kontaktpersonerne oplever, at samtalerne bliver mere åbne, når man sidder side om side frem for over for hinanden. Vi samler observationerne til den løbende konklusion.

brændte kopper

11. sep. 2026  ·  Vejle  Craft på tur

Traileren er klar til sin første tur

Det mobile værksted er bygget færdigt, og de første fem væresteder har booket besøg i efteråret.

Traileren har udstyr til ler, træ og tekstil, så værestedet selv kan vælge. Vil I booke et besøg i foråret, så skriv til mig.

trailer

Løbende konklusion · opdateret 2. oktober 2026

Det ved vi indtil nu

Faste dage slår fleksibilitet

Deltagelsen er markant højere, når værkstedet har samme ugedag og tidspunkt.

Side om side åbner samtalen

Håndværket fjerner presset fra samtalen og gør det lettere at tale om det svære.

Det færdige produkt betyder noget

At tage noget med hjem – eller give det væk – styrker oplevelsen af at kunne.

Guide til jeres værested

Sådan kommer I i gang

Vælg ét håndværk

Start småt med ét materiale, som en medarbejder eller frivillig er tryg ved.

Samme ugedag og tidspunkt i mindst 12 uger. Hæng planen op i værestedet.

Bed de første deltagere om at tage en med næste gang.

En udstilling, en gave eller et fælles værk giver forløbet en ramme.

Send billeder og observationer til programlederen – så kommer de med i dagbogen.

Billedgalleri

Craft rundt i landet

Viden · Afsluttede projekter
Afsluttede projekter fra programmet

Når et projekt afsluttes, flytter forløbet – konklusioner, dagbog og billeder – til Viden, så andre væresteder kan bruge erfaringerne.

Marietta Høst
Kontakt om Craft
Marietta Høst

Projektkoordinator · Craft og Det Digitale Værested